Lille Næstved Idrætsforening modtager donation

Sparekassen Sjælland Fonden giver et bidrag til ny springmåtte til gymnasterne.

Lille-Næstved-Idrætsforening På billedet ses gymnaster fra Lille Næstved Teamgym, trænerne Stine og Allan samt souschef i Sparekassen Sjælland-Fyn i Næstved, Kenneth Henriksen.

Gymnasterne glæder sig over, at Lille Næstved Idrætsforening har modtaget et bidrag fra Sparekassen Sjælland Fonden, så drømmen om at finansiere en ny springmåtte måske snart kan gå i opfyldelse. Den lille idrætsforening tilbyder aktiviteter på alle niveauer for alle aldersgrupper. Men der er ambitioner bag de unge gymnaster, som har vundet medaljer og med blandt toppen af dansk gymnastik, og det kræver nye redskaber til foreningen.

- Vi er meget glade for donationen fra Sparekassen Sjælland Fonden. Vi er en lille forening, som bliver båret frem af frivillige hænder. Så vi må finde ekstra midler, når der skal købes nye redskaber m.m. Dette bidrag er en stor hjælp. Nu håber vi, at vi kan samle den sidste finansiering, så vi kan købe en ny springmåtte til gavn for de unge gymnaster og alle andre medlemmer af foreningen, siger Lenette Hauge, frivillig i Lille Næstved Idrætsforening.

- Sparekassen Sjælland Fonden uddeler midler til aktiviteter, som gør gavn i de lokalområder, som vi er en del af. Og vi synes, at det er vigtigt at bidrage til, at unge mennesker kan dyrke idræt i Næstved. Samtidigt har jeg stor respekt for de frivillige kræfter, som står bag Lille Næstved Idrætsforening. Sådanne initiativer og fællesskaber er vigtige for at skabe samhørighed i et lokalsamfund, siger Kenneth Henriksen, souschef i Sparekassen Sjælland-Fyn i Næstved.

For yderligere information eller spørgsmål – kontakt souschef i Sparekassen Sjælland-Fyn Kenneth Henriksen på tlf. 5616 5035 eller mail khe@spks.dk.