Akacaiehuset får nyt legetøj til børnene

Sparekassen Sjælland Fonden giver donation til børnenes leg og udvikling

Akaciehuset donation På billedet fra venstre: Pædagog Mette Søndergård Christensen og områdedirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn Claus Andersen.

Akaciehuset er en specialinstitution for 0-6 årige børn med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Leg er en vigtig del af børnenes hverdag og udvikling, men for tiden giver covid-19 også restriktioner og udfordringer for børnenes leg.

Børnene er inddelt i små grupper, så hver barn kan få god støtte fra en voksen, hvilket har afgørende betydning for barnets udvikling. Covid-19 situationen betyder, at børn og personale skal blive i de respektive børnegrupper, at legetøj ikke kan lånes mellem grupperne, og at legetøjet skal vaskes dagligt.

- Det slider på legetøjet, at det bliver vasket hver dag, og derudover har vi brug for nyt legetøj, som kan inspirere børnenes leg. Så vi er så glade og taknemlige for donationen fra Sparekassen Sjælland Fonden. Det er næsten selve julemanden, der har været forbi med gaver. Med øje for børnenes behov, vil vi købe legetøj, som kan styrke barnets kognitive og sproglige udvikling, samt legetøj, som børnene ikke typisk har derhjemme, fortæller pædagog Mette Søndergård Christensen. 

- Sparekassen Sjælland Fonden uddeler midler til formål, som gør Sjælland og Fyn til et bedre sted at leve, arbejde og driver virksomhed. Samhørighed i et lokalsamfund bygger også på, at vi støtter børns trivsel og udvikling. Derudover er børnenes hverdag også påvirket af covid-19, hvor nyt legetøj kan gøre en forskel, siger Claus Andersen, områdedirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn.

For yderligere information eller spørgsmål – kontakt områdedirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn Claus Andersen på tlf. 5616 5010 eller mail can@spks.dk eller Pædagog Mette Søndergård Christensen på tlf. 5588 3377 eller mail mefre@naestved.dk.