Nyt partnerskab med Venture Cup Danmark

Sparekassen Sjælland Fonden har indgået partnerskab med Venture Cup Danmark, der modtager en donation på 135.000 kr. til arbejdet med at hjælpe talentfulde og entreprenante universitetsstuderende med at realisere drømmen om at starte egen virksomhed.

Non-profit organisationen Venture Cup Danmark arbejder aktivt på at bakke op om og hjælpe danske universitetsstuderende med en iværksætterdrøm og en god ide med at forløse talentet og starte egen virksomhed.

Det sker blandt andet via start up-konkurrencen Venture Cup Challenge, der afholdes to gange årligt, mentorordninger, netværksarbejde, inspiration og sparring.

På den baggrund har Sparekassen Sjælland Fonden og Venture Cup Danmark etableret et nyt samarbejde og partnerskab, fortæller Jan Løve, der er særlig rådgiver for Sparekassen Sjælland Fonden. 

"Vi glæder os over samarbejdet med Venture Cup Danmark, der gør en fornem indsats for at animere dygtige studerende på landets universiteter med et særligt talent til at forfølge drømmen om at starte egen virksomhed, og partnerskabet er helt i tråd med Sparekassen Sjælland Fondens formål om at støtte projekter, organisationer og foreninger med et stærkt fokus på uddannelse og talentpleje,” fortæller særlig rådgiver for Sparekassen Sjælland Fonden Jan Løve. 

Som en del af partnerskabet håber Sparekassen Sjælland-Fyn at kunne afholde en række workshops i 2017 i samarbejde med Venture Cup Danmark, hvor talentfulde og innovative universitetsstuderende får mulighed for at bide skeer med en række konkrete problemstillinger fra virkelighedens verden i relation til deres fagområde. 
 
På baggrund af partnerskabet var Sparekassen Sjælland Fonden og lokale medarbejdere fra Sparekassen Sjælland-Fyn repræsenteret ved Venture Cup Challenge '17 Award Show i Odense 26. januar. Se billeder fra arrangementet herunder:


Cortex Lab på Syddansk Universitet i Odense dannede den perfekte ramme omkring Venture Cup Challenge '17, hvor 27 nytænkende finalister fordelt over syv kategorier, såsom Healthtech og Greentech, dystede mod hinanden, og sparekassen stod klar med sparring og gode råd til de mange finalister.

En for en blev vinderne af Venture Cup Challenge's syv kategorier kåret og kaldt på scenen af aftenens veloplagte konfirencier, hvorefter de fik mulighed for at fortælle det interesserede publikum mere om jeres innovative projekter. 

Aftenens helt store vinder blev OSAA Innovation. Holdet løb ikke kun med førstepladsen i Healthtech-kategorien, men også med aftenens hovedpræmie: en rejse til Sillicon Valley i USA. Holdet har udviklet et apparat til at erstatte det ofte meget upraktiske dropstativ, som patienter verden over er tvunget til at affinde sig med. Med OSAA's opfindelse kan droppet nemt transporteres i en taske over skulderen og er tillige fremstillet i et 100 % genanvendeligt materiale.  


Der var stil over kåringen til Venture Cup Challenge '17 og aftenens store vinder - OSAA Innovation - blev fejret med en regn af guldkonfetti.

Publikummet gik til tasterne, da Venture Cup Danmark præsenterede deres nyeste tiltag - MentorBot, som via Messenger fortæller mere om Venture Cup Mentor Program og mulighederne for at blive en del af det spændende netværk.

Billeder af Hans Kristian Hannibal Bach

Læs mere om Venture Cup Danmark på www.venturecup.dk og flere nyheder fra fonden her.